KOSTVEJLEDNING

En skræddersyet plan til lige netop DIN krop!

LUKKET FOR NYE KLIENTER P.T.

Har du brug for professionel hjælp til at sammensætte den bedste kost i forhold til lige netop din krop? Er du motiveret for at gøre en indsats for at give din krop gode betingelser for at klare sig bedst muligt? Det er faktisk uanset om du er syg eller rask.

Så kontakt mig for en aftale om individuel kostvejledning.

Når vi per mail eller telefon har lavet en aftale, sender jeg dig et spørgeskema, som du returnerer til mig i udfyldt stand, inden vi mødes. I spørgeskemaet spørger jeg til en masse, bl.a. dine problemstillinger, dit evt. medicinforbug, dine evt. tidligere eller nuværende sygdomme og behandlinger, dine spisevaner, foretrukne fødevarer, symptomer, fordøjelse og meget mere. Alt sammen for at kunne tage udgangspunkt i lige netop dig. Du bliver også bedt om at udfylde en dagbog over din kost i nogle dage.

Med udgangspunkt i spørgeskemaet mødes vi til den indledende konsultation. Her vil jeg spørge ind til visse ting i spørgeskemaet, som kræver at blive uddybet, og jeg vil danne mig et indtryk af, hvem du er. Det er nemlig meget vigtigt for mig, at jeg giver en vejledning, der er tilpasset dig og dine behov, og som du efterfølgende kan omsætte i din hverdag. Sammen lægger vi en plan for, hvordan forløbet skal være.

Vi mødes derefter til den egentlige kostvejledning,som strækker sig over flere vejledninger. Det afhænger af den enkeltes situation, hvor mange gange der er nødvendige. Det kan måske klares på 2-3 gange. Eller det kan kræve flere gange og over længere tid. Det aftales individuelt. Ofte er det også en god idé med en eller flere opfølgende konsultationer efter noget tid.

En kostvejledning kan indeholde:

- hvilke fødevarer, der er specielt gavnlige for dig

- den optimale sammensætning af dine måltider

- forslag til kosttilskud

- tips til, hvordan du optimerer din fordøjelse og afgifning

- livsstilsråd omkring søvn, stresshåndtering, motion m.m.

- ideer til relevante bøger og hjemmesider

- opskrifter

- og andet relevant for netop dig

Du får udførligt materiale på netop DIN vejledning med hjem og selvfølgelig opskrifter!

Det kan også være, at vi i den indledende konsultation finder ud af, at det kunne gavne med diverse laboratorietest  i.f.t. dine helbredsproblemer. Måske kan du gå til egen læge og få de nødvendige test lavet der. Måske er du nødt til selv at betale for at få lavet et laboratorietest i udlandet, f.eks. gennem Nordic Clinic (www.nordicclinic.com) eller ImuPro (www.imupro.dk). 

Ønsker du en laboratorietest gennem Nordic Clinic eller ImuPro, hjælper jeg dig med at få den bestilt og efterfølgende med at læse den. Denne vil i givet fald indgå som en vigtig brik i din kostvejledning. 

Det er muligt mellem konsultationerne at få en telefonkonsultation, hvis der er spørgsmål, der trænger til at blive afklaret.

Individuelle konsultationer finder sted på Griffenfeldsgade 11 B, 3. th, 2200 Kbh. N.

En konsultation varer 1½ time.

Bor du langt fra København og vil gerne slippe for køreturen, kan vi tage konsultationen over telefonen eller Skype. 

Priser (inkl. moms):

- indledende konsultation                                 1.500 kr

- kostvejledninger inkl. skriftligt materiale         2.000 kr

- opfølgning uden skriftligt materiale                 1.500 kr

- 30 min. tlf.konsultation                                     500 kr 

- 10-15 min. tlf.konsultation                                300 kr

 

 

Design: Silkjaer
Hanne Heinrich
Søkærvej 3
8722 Hedensted