OM HANNE

Det motiverer mig at inspirere til et sundere liv! Der er alt at vinde og intet at tabe - simpelthen! Sundhed er så meget mere end fravær af sygdom.

Sundhed og økologi har været min store interesse i mange år. Det blev mere og mere tydeligt for mig, at der er en klar sammenhæng mellem det, vi putter i munden, og hvordan vi har det.

Denne sammenhæng måtte jeg bare dykke mere ned i - for jeg fandt jo ud af på egen krop, at hovedpine, migræne, PMS, træthed m.m. kunne forsvinde, hvis bare jeg spiste den rigtige mad! Det at kvitte sukkeret blev første øjenåbner for mig. Siden er der kommet mange til!

Derfor blev jeg i 2008 uddannet som kostvejleder ved Hover Sundhedshøjskole og Sundhedsalliancen. Lærere på udannelsen var først og fremmest Oscar Umahro Cadogan (www.umahro.dk) og Anette Harbech Olesen (www.madforlivet.com). Sideløbende bestod jeg eksamen i anatomi & fysiologi & biokemi på Holstebro Sygeplejeskole.

Uddannelsens fundament er Funktionel Medicin (FM), www.functionalmedicine.org, hvor man ser på hele kroppen og går efter at finde årsagen til et helbredsproblem (f.eks. maveproblemer, hovedpine, gigt etc.) og gøre noget ved de underliggende faktorer fremfor at symptombehandle. Kroppen VIL rigtig gerne hele og være i balance - vores vestlige levevis spænder bare ofte ben for kroppen.

I marts 2016 blev jeg klinisk diætist efter 3 1/2 års studier på VIA UC i Aarhus. Som led i uddannelsen har jeg været i praktik i 4 måneder på hhv. Aarhus Universitets Hospital, Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter.

Jeg er meget inspireret af den autoimmune protokol, som den er beskrevet bl.a. af Dr, PhD Sarah Ballantyne. Derfor tog jeg også uddannelsen til AIP Certified Coach i 2017. 

At inspirere andre, børn såvel som voksne, til en sund livsstil, så de får de bedste betingelser for at leve livet for fuld udblæsning, er min største ambition og drivkraft. At vejlede mennesker, der er udfordret af sygdom, så de opnår større livskvalitet, fordi de begynder at forstå kroppen signaler og navigere i forhold til disse, giver mig stor glæde og tilfredstillelse. 

Jeg er 55 år og har 3 voksne børn.

Sund levevis med økologisk mad, motion som daglige gåture og styrketræning, god søvn og naturoplevelser er en naturlig del af mit liv. 

Jeg elsker at lave mad og være kreativ i køkkenet. Og al teorien omkring, hvordan maden påvirker vores krop er bare så spændende! Så det er ikke så underligt, at jeg stortrives med mit arbejde, vel? 

Du må meget gerne tilføje mig som ven på Facebook eller Instagram, hvor jeg ofte lægger inspiration ud.

Design: Silkjaer
Hanne Heinrich
Søkærvej 3
8722 Hedensted